| Af Jacob Berget |
|
De første tre indtryk jeg fik af Beirut, Mellemøstens Paris, var et kontrastfyldt, gæstfrit og levende samfund.
Kontrasterne i det libanesiske samfund er gennemgående for hele deres verden. Når man bevæger sig gennem byen kommer man skiftevist forbi ødelagte, bombede huse, nye designbygninger og gamle fransk-inspirerede bygninger. Hver anden bil er stor og dyr og hver anden er gammel og nedslidt. Man kører fra ødelagte og bombede bygninger til højtbeskyttede beach-resorts, hvor luksus er i højsæde. Strømmen i byen går flere gange i løbet af en dag i op mod 30 sekunder, hvorefter den vender tilbage – noget som anses for helt ormalt i Beirut, men som ville synes usandsynligt og uacceptabelt i dagens Sanmark.
Den økonomiske ulighed synes at være høj i dette krigsplagede land – hvilket er forståeligt taget i betragtning at indkomstskatten i Libanon er 0 %. Ud fra dette virkede det også som en umulig opgave at forklare vores libanesiske værter om det danske skattesystem. Under opholdet oplevede jeg en gæstfrihed som jeg aldrig har set før. Vores libanesiske værters gæstfrihed tog ingen ende og der manglede intet – hverken materielt som personligt. Et fænomen som viste sig at være gennemgående for hele den libanesiske kultur. Uanset hvor man mødte mennesker udviste de en interesse og åbenhed, som ikke opleves i Europa. Foredragsholderne under selve seminaret blev nærmere vores venner end noget andet – og flere af dem deltog sågar i flere af programpunkterne uden for seminaret med stor interesse. Denne enorme gæstfrihed understøttede blot den tryghed som man følte. En tryghed som var eksisterende på trods af landets politiske og historiske situation.
Livet i Beirut var levende som det sjældent opleves. Det kunne tydeligt mærkes at landets situation påvirkede indbyggernes levemåde i særdeles høj grad. Det har medført en ”dag til dag levestil”, hvor livet leves konstant, hvilket nattelivet var et tydeligt eksempel på. Her blev der danset, sunget og drukket til den lyse morgen – et energisk natteliv som ikke tåler sammenligning med det danske natteliv. Og på trods af at vi ankom klokken halv fire om natten havde en lang række af de mindre butikker åbent. Alt i alt synes livet i Beirut at være levende og
i konstant forandring. Næstformanden for Lebanese Forces Students Association benyttede sig af følgende metafor til at beskrive livet og situationen i Beirut: i Beirut er trafikpropper og generel umulig trafik et symbol på, at det går godt – ud fra det faktum at folk ønsker at komme ud og leve livet, hvilket
kun er muligt i fredstider. Som følge af trafikken, og dermed freden, kom ikke en eneste af seminarets foredragsholdere til tiden.Alle disse oplevelser og indtryk skabte som helhed en fantastisk oplevelse af Beirut og landet Libanon som helhed.
Beirut er uden tvivl mellemøstens Paris.
Jacob Berget er medlem af Gentofte KU og har været udsendt med KU’s Mellemøstudvalg til Beirut. Mellemøstudvalget søger netop nu nye medlemmer - er du interesseret så klik her.
|